Sommerferielæsning

Sommerferien står for døren. Man kan ofte træffe på samlere, der er garvede og samlet i mange år, men som aldrig har fundet det umagen værd at læse en bog om frimærker. Generelt er det sådan med frimærker og i alle andre af livets forhold: Visdom er magt og mht. frimærker også penge. Den, der ved noget om frimærker og breve, har nemmere ved at finde kanelen mellem alt skidtet, diamanten mellem glasperlerne.

Det behøver ikke være et større akademisk studie, man skal foretage. Der findes en del bøger, som på underholdende og nem vis gør en klogere på frimærker. Desværre er der tale om bøger skrevet for en del år siden, så man skal finde dem antikvarisk, men de kan nemt findes også på klubauktioner, hvor de ofte sælges for en slik. Biblioteker er selvfølgelig leveringsdygtige.

De fleste samler Danmark her i landet. En nemt let læselig bog om de danske frimærker udkom i 1986. Bogen hedder Kronerne og Korsene, dansk frimærkehistorie 1842-1932. Som man kan regne ud, er det en historisk omtale af alle de danske bogtrykte mærker. Bogen er skrevet i et let læseligt sprog og fortæller om frimærkerne og deres fremstilling. Man kommer også omkring emner som vandmærker, stempler, takning, ret og omvendt ramme og mange andre begreber, som det er godt at vide noget om, når man køber mærker til sin samling.

Bogen har også en masse historiske fortællinger om selve frimærkerne: Hvorfor ser de ud som de gør? historien bag tilblivelsen af dem? varianter eller tryktilfældigheder? Forfatteren Christian Dahlerup Kock fortæller levende og underholdende og bogen er lige så let at læse som en krimi. Efter endt læsning kan du møde velforberedt og underholdt op i klubben efter sommerferien, klogere end nogle af de andre i klubben.

Bogene er trykt af Midtjydsk Forlag, ISBN 87-88016-36-6. Prøv om du ikke kan finde den i et antikvariat eller på nettet eller bestil den på nærmeste bibliotek.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Postnord kan stadig noget – modsat posten i gamle dage

Afsender indleverer et rekommanderet brev onsdag den 7. maj 2025 kl. 14.16 hos Pakkeshop Meny, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED