Hvorfor er der både Islandsk og Grønland frankering på?

djursfilateli.dk har fra en af deltagerne på Djurslands Filatelistiske Højskole modtager en forespørgsel om en forklaring på blandingsfrankaturen på det viste brev, og har fået disse to tilbagemeldinger på denne specielle frankering.

Posten fra Mesters Vig og Ella Ø gik over Island og Islændingene var ikke så begejstret for at skulle håndtere den, når de ikke fik penge for det, så der var en del skriverier frem og tilbage i slut 50erne, hvor Islændingene forlangte islandske frimærke, hvis de skulle ekspedere posten, men i dette tilfælde er afsenderen gået med både livrem og seler og sat begge landes frimærker på, hvilket ikke var nødvendigt. 

Mesters Vig havde en flyveplads, da der var en zink/blymine der og posten gik derfor derfra og til Keflavik inden den sendtes videre til fx Danmark. Man enedes senere om at posten skulle sendes i en lukket postsæk fra Mesters Vig. Island skulle så bare sende den videre med fly/skib.

Af Otto Kjærgaard

Adressaten er desværre noget vanskelig at læse. Men lad os antage at brevet har en adressat i Danmark.
Afsenderen har afsendt brevet fra Ella Ø i Nordøstgrønland i 1958. Flereekspeditions camps har under tiden ligget ved Ella Ø. Der er helt uvejsomt at sende normal post herfra. Man kan ikke sejle derfra pga. storis ned langs det meste af Østgrønland. Ingen veje at køre herfra. Der er kun chartrede fly, der beflyves herfra.  Under tiden flyver man fra flyvepladsen ved Mesters Vig når lejlighed bydes. Undertiden ser man post fra Mesters Vig til Island. Der var ”kun 832 km”, som den korteste afstand ud fra Mesters Vig. Så for at være sikker på, at brevet blev sendt afsted, blev brevet også frankeret med islandske frimærker i tillæg til det grønlandske 60 øres mærke. 60 øre var normaltakst for brev 30 øre + 2 x 15 øre. 15 øre var tillægstakst pr. 5 gr. i alt 60 øre for et luftpostbrev for et brev på 5-10 gram. Skulle man være sikker på at brevet blev besørget, kunne man også frankere det med islandske mærker. Kursen var 7 -10 DK kr. for 100 Isl.  Så 60 øre var lig med 6,00 Isl. Kr., hvilket også er påsat af islandske frimærker.
For enkelthedens skyld er der her undladt takstperioder.

Af Steen Mielec

Illustration udlånt af Klaus Johansen

Om Erik Sørensen

Se også

Hjælp til indledningsplanche

Højskole havde fornylig besøg af Lars Jørgensen fra Belgien, der talte om at være prøver …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED