Køb bogen ‘DANSK FILATELIS HØJBORG på DJURS 2021 og spar portoen

Bogen giver en unik indsigt i maskinrummet og drivkraften bag Djurslands Filatelistiske Højskole. Her kan du læse om ideen bag højskolen samt få indblik i de mange forretningsområder: udstilling, workshop, bogudgivelse, djursfilateli.dk etc.

Bogen indeholder desuden 41 artikler fra udvalgte foredragsholdere.

I forordet til bogen skriver Lars Engelbrecht

Djurslands filatelistiske Højskole er en institution i dansk filateli. I 35 år har højskolen formået at skabe et sted, hvor viden om filatelien bliver formidlet på et meget højt niveau.

Som noget helt specielt er der på højskolens program hvert år et imponerede bredt udsnit af filatelistiske emner – og både det høje faglige niveau samt bredden i oplæggene fremgår tydeligt af denne bog.

Det er en utrolig både dyb og bred viden, de danske filatelister besidder, og højskolen har altid formået at vælge indlægsholdere, der er gode repræsentanter for et bredt udsnit af mange filatelistiske discipliner og udstillingsklasser. 

Højskolen giver således indlægsholderne muligheden for at formidle deres viden, og inspirere deltagerne med ny viden og indsigt om en utrolig bred række af filatelistiske emner. 

Som oplægsholder har jeg også selv oplevet at have mulighed for at præsentere mit hjertebarn for højskolens medlemmer. Det er en fornøjelse at have god tid til at gå i dybden med sin præsentation, og man oplever som oplægsholder en oprigtig interesse og særdeles kvalificerede spørgsmål fra deltagerne. 

Samtidig oplever man også det sociale sammenhold – og den lettere drillende tone, man som sjællænder naturligvis bliver udsat for. Det er en helt særlig stemning, der er blandt deltagerne, og det betyder naturligvis også, at de fleste deltagere kommer igen år efter år. Udstillingerne på Djurs formår at skabe samme hyggelige stemning. 

Højskolen er ligeledes blevet anerkendt udover landets grænser, da den i 2015 modtog den europæiske FEPA medalje for dens arbejde. 

Vi, der bor i andre landsdele, har ofte talt om, hvordan man kunne lave noget tilsvarende andre steder. Svaret ligger naturligvis delvist i, at det kræver ildsjæle, der lægger en kæmpe indsats i at få en højskole sat på benene og få skabt det gode program med varierede temaer, gode oplægsholdere og mulighed for det hyggelige samvær. 

Det kræver en kæmpe indsats, og der skal lyde et stort tak til de frivillige kræfter, der driver alle disse aktiviteter i Djurslands Filatelistiske Højskole. Det har stor betydning for dansk filateli. 

Det er et rigtig godt initiativ at få et bredt udsnit af indlægsholderne gennem årene til at beskrive deres samlerområde i denne bog, så tak til både indlægsholderne og redaktøren af bogen for dette fine arbejde. 

Jeg ønsker jer stort tillykke med bogen og jeg håber, at højskolen vil udvikle sig positivt over de næste mange år. 

Rigtig god fornøjelse med læsningen! 

Lars Engelbrecht

Bogen vil være til salg på DJURS 2021 udstillingen og koster 150,00 kr. 

Bogen kan købes på DFFs Webshop hvor den koster 150,00 kr. + porto

Om Erik Sørensen

Se også

Fremmede mærker på danske forsendelser

På udstillingen Den Muntre i Hornslet i efteråret 2023 var der et enrammes eksponat med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED