
Vi har bevæget os ud af slangens år og ind i hestens år – endda ildhesten. Når man slår op på Gemini, får man følgende forklaring på hestens år:
2026 er ifølge kinesisk astrologi Ildhestens år, der starter den 17. februar 2026. Det varsler et yderst energisk år præget af hurtige forandringer, frihed, passion og fremdrift. Ild-elementet forstærker hestens naturlige behov for bevægelse, hvilket skaber et år med store gennembrud, dristige beslutninger og høj kreativitet.
Nøglebetydninger for Ildhestens år 2026:
- Høj energi og tempo: Et år i bevægelse, hvor tingene sker hurtigt, og gamle strukturer kan vælte.
- Forandring og transformation: Godt tidspunkt for at starte nye projekter, tage chancer og bryde mønstre.
- Personlig frihed:
Øget fokus på at følge sit hjerte, selvstændighed og eventyrlyst.
- Risici: Ildhestens energi kan også medføre utålmodighed, impulsivitet og risiko for udbrændthed, så balance er vigtig.
- Ildhesten er et sjældent tegn, der sidst var i 1966, og året betragtes som en periode, hvor man skal turde handle på sit indre kompas og tage modige valg.

Man skulle næste tro at Præsident Trump var født i det år. At gamle strukturer vælter er allerede tilfældet. Om personers egenskaber, hvis man er født i hestens år, så siges der: ”Folk født i et Ildhest-år forbindes traditionelt med intens, udadvendt energi. Ild forstærker Hestens naturlige drivkraft, bevægelse og uafhængighed. Almindeligt forbundne styrker inkluderer karisma, selvtillid, mod, dristige beslutninger, uafhængighed og lederskab.

På den anden side kan mulige ulemper være impulsivitet, utålmodighed, oprørskhed og vanskeligheder med tilbageholdenhed og rutine.
Så ved vi det. Trump er dog ikke født i hestens år, men i hundens. Sjovt nok tillægges folk født i hundens tegn disse egenskaber:
- Loyalitet over alt: Ligesom det dyr, de repræsenterer, svigter de aldrig deres nærmeste. De er ekstremt trofaste i både venskab, kærlighed og arbejde.
- Ærlighed og retfærdighed: Hunde har et stærkt moralsk kompas. De hader uretfærdighed og er ikke bange for at sige deres mening, hvis de føler, at nogen bliver behandlet dårligt.
- Beskyttende natur: De passer på dem, de holder af. De er de første til at træde til, hvis der er problemer, og de er fantastiske lyttere.
- Beskedenhed: Selvom de ofte er dygtige, har de sjældent behov for at prale eller være i centrum.
Denne beskrivelse kan godt få en til at tvivle på, om de gamle kinesere nu også har ret, da der vist er ret få af de viste egenskaber, der passer på Trump.
Til gengæld kan man trøste sig med, at der er stor mulighed for at få sig en betragtelig frimærkesamling med det dyretegn, men er født under. På Nordfrim har man et righoldigt udbud af frimærker udgivet i anledning af hestens år, ikke kun fra Kina, men fra mange andre lande. Se bare dette udvalg.


af Otto Kjærgaard

DJURSFILATELI.DK Filatelistiske online nyheder