En fantastisk bog

Ved et tilfælde faldt jeg over denne bog: Stamps as Witnesses of History. A guide to Political Philately, skrevet af Ruth Lea. Hun skrev bogen i 2018 og har nu opdateret den i en 2022 version.

For alle som interesserer sig for andre lande end de gængse skandinaviske lande, men samler andre både nærtliggende og fjerne lande, er det en guldgrube af informationer om alverdens landes posthistorie. Fx en eksemplarisk gennemgang af Italien fra småstaterne til et samlet Italien, ligeledes for Tyskland for ikke at tale om at få has på oprettelsen af Balkan-staterne fra før Jugoslavien til krigene og oprettelsen af de mange selvstændige lande.

Dette redegøres der for pædagogisk, klart og forståeligt med gode illustrationer med landkort og frimærker. Bogen er det hele taget meget smukt layoutet og er imponerende i sit omfang (634 sider), da jeg tror Ruth Lea har fået fat i samtlige verdens landes posthistorie – oprettelse og nedlæggelse af stater.

Jeg fandt bogen på nettet. ISBN 978-1915465-19-1, og der må være flere af dem derude, for det er en vidunderlig smukt indbundet bog i stift bind bog med et væld af oplysninger for samlere. Kan anbefales på det varmeste i ethvert velassorteret filatelistisk bibliotek.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Ny formand i Grenaa og Omegns Frimærkeklub.           

Den 1. november 2025 er der ”skiftedag” på formandsposten i Grenaa og Omegns Frimærkeklub.Formanden gennem …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED