De små irriterende opkrævninger

Ind imellem får man ind ad brevsprækken et brev med et lille diskret stempel med ordlyden: Portoen Kontrolleret. Her bør man måske føle medlidenhed med afsenderen, for det betyder enten, at vedkommende er afkrævet et gebyr på pga. manglende porto, eller mere harmløst, at der er frankeret med ældgamle frimærker, som postvæsenets sorteringsmaskiner ikke genkender, og de derfor manuelt har kontrolleret den påsatte porto. Surt show, hvis man bare har glemt at få alle frimærkerne sat på og kommer i tanke om det, netop som brevet er gledet igennem sprækken på postkassen.

Postvæsenet var og er måske i mindre omfang i dag, hvor der sendes så få breve, åbenbart meget bevidst om disse fejlfrankerede kuverter, og et gammelt stempel røber, at der førtes regelmæssig kontrol med frankeringen og den rigtighed. Stemplets ordlyd er bl.a.: Porto kontrolleret og i linje 4: Indtægtssikring. Så skulle hensigten være helt klar. Efter sigende var det tidligere et millionbeløb postvæsnet gik glip af ved fejlfrankeringer.

Førhen opkrævede man en overgang blot den manglende porto hos modtageren. Over forsiden af kuverten blev påklæbet en blanket som den viste. Her kunne man så sætte frimærker på, som svarede til det dobbelte af den manglende por

Det er måske bemærkninger som den tilskrevne, som fik postvæsnet til ændre taktik fra at opkræve hos afsenderen i stedet for hos modtagen. På den illustrerede står der skrevet vrissent: ’Her får I 25 øre for meget, men så vil jeg heller ikke høre mere fra Jer’. Det må siges at være klar tale, men med overgangen til opkrævning hos afsenderen steg gebyret ganske gevaldigt, så det er spørgsmålet, om det ikke var bedre med den gamle ordning, for så kunne man selv sørge for opkrævning hos sine glemsomme venner- give dem blanketten og bede dem selv at frankere.  

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED