POSTHISTORISK LOKALMØDE PÅ FYN!
For at fjerne enhver tvivl, så gennemfører vi det planlagte lokalmøde i Dansk Posthistorisk Selskab i Odense på mandag den 17. januar.
Mødet der afholdes i mødelokalet Juelsmindevej 35, 5200 Odense V, begynder kl. 19.30, og dørene åbnes kl. 19.00.
Der vil være mulighed for at købe øl og vand under mødet., og husk at medbringe masser af byttemateriale!
For at kunne gennemføre mødet forsvarligt forudsættes deltagelse et gyldigt coronapas og mund-bind under mødet, når du ikke sidder ned.
Der er sendt information direkte ud pr. mail til alle medlemmer med postnummer, der starter med 5, 6 eller 7.
Programmet er:
Kort indlæg af Palle Offersen: De nye karavelforsendelser i samlingen efter Co-vid19. Mens vi alle har siddet hjemme, er der kommet flere godbidder af forsendelser med karavel bogtryk ind i samlingen. De vil blive præsenteret og historierne hertil fortalt.
Herefter vil der være god tid til, at vi drøfter, hvad indhold og rammer skal være for de kommende lokalmøder i Odense.
Trods de vanskelige forhold, håber vi at se mange af jer. Hvis du kommer, eller er forhindret og gerne vil deltage i fremtidige møder, må du gerne sende en mail til po@dphs.dk, så vi har en fornemmelse af fremmøde mandag og generel fremtidig interesse.
Næste møde er planlagt til 4. april samme sted.
Har du spørgsmål til mødet eller andet, er du altid velkommen til at ringe til os.
Med posthistorisk hilsen
Carsten Bjerg og Palle Offersen
Se også
Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.
Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …