Relaterede artikler
I er auktionskatalog dukkede det viste afgiftsmærke op. Ikke helt billigt, helt op til $200 i opråb for et sådant mærke. Det, der undrede mig, var motivet. Jeg var sikker på, at det var en fordrukken mand med sin flaske, som pga. drikkeri nu sloges med døden. Da mærket er amerikansk, kunne det nemt være noget, man ville værdsætte i ’Bibelbæltet’.
Historien er dog en ganske anden, snarer det modsatte. Som det ses på mærket, står der Hunt’s Remedy. Desuden kan man læse: WM. E. Clark, Providence, R.L. (Rhode Island). Denne Clark, som boede det omtalte sted, fabrikerede og solgte fra 1872 til 1881 Hunt’s Remedy, et vidunderprodukt, som kunne kurere næste alt, hvis man drak det. Derfor forestiller billedet en mand, der holder døden fra livet ved at drikke denne vidundermikstur. Især skulle drikken være god mod ondt i ryggen, vattersot, lever- og nyreproblemer og endelig ”kvindesygdomme”, hvad de så end måtte være.
Motivet stammer fra Clarks egen reklame. Her ses tydeligere, at der står Hunt’s Remedy på flasken, som han banker skelettet i hovedet med, så det taber timeglasset. Clark fik selv National Bank Note Company til at gravere afgiftsmærket, og det er trykt i 9000 eksemplarer. Det skulle bruges til at betale den afgift, som hans mikstur var pålagt. Hermed var det makabre motiv ikke lagt i graven. Da man skulle fejre et jubilæum for Pure Food and Drug loven fra 1906, fandt man igen motivet frem til et almindelige 32c mærke.
Hjalp miksturen så? Faktisk ved man ikke meget om ingredienserne i Hunt’s Remedy ud over at Clark påstod, at den var rent vegetarisk og stammede fra nogle hollandske indvandrere fra New Amsterdam. I 1881 overgik den hemmelige opskrift og salget til andre, og den blev solgt i hvert fald frem til 1908, hvor et institut i Kansas undersøgte miksturen og beskrev den som ”en brun væske af bittert urteafkog, indeholdende 17.2 % alkohol”. Det må da hjælpe på hvad som helst, fx nytårstømmermænd?
af Otto Kjærgaard
