Relaterede artikler
1851 – dagens tilbudsavis
Med mindre man hører til dem, der har sagt Nej, tak, til tilbudsaviser, så regner de ned i postkassen ugentligt. I 1851 var de frankerede, om end ikke med frimærker.
Det viste brev er fra juli 1851, smukt stemplet i Minores, et lille brevsamlingsted nær Tower Hill. Frankeringen er 1p stemplet og PAID stemplet fra det overordnede postkontor. Et nydeligt brev sendt til Bishop Stortford, som nogle måske har passeret i toget på vej fra Stanstead til London.
Hvad lød så tilbudsavisen på? Når man lukker brevet op, er det ikke helt så farvestrålende som de tilbud, som dem vi finder i postkassen, og der er kun tilbud på en type vare: Talg eller tælle. Det sælges i hundredweights – 50.8 kg.
Lidt forunderligt, men dengang var man kun i startfasen med petroleum, og gasbelysning var kun noget man brugte udendørs, så hvis man ville have lys indendørs, så var der kun tællelys og tranlamper. Ikke underligt, at der ofte var fatale brande.
Kunne man ikke tænke sig en udstillingsklasse, hvor man mere koncentrere sig om, hvem der sender hvad til hvem, og der redegøres for afsender og modtager, og hvorfor netop indholdet i brevet har været vigtigt at sende? Hvorfor sende et brev som dette med tilbud på Nyt gul talg til tællelys? Plus andre gode vare som fåretalg og kokosolie. Det kunne blive et interessant eksponat og et, man godt gad høre som foredrag. Det ville være egnet til at fange dem, der er trætte af varianter, stempler og postruter, for ikke at sige takster og omvendte rammer. Historien kunne blive gjort levende til forskel fra alle de rituelle øvelser, som vi udstillere laver, og som er svære at forklare udenforstående, at de skulle være så interessante.
Af Otto Kjærgaard
