Relaterede artikler
Forbindelsen mellem historie og posthistorie er fascinerende for mange samlere. De går ofte fuldstændigt hånd i hånd. Det interessante ved posthistorien er ofte, at den menneskeliggør den rigtige historie, sætter kød og blod på historiske begivenheder. Det viser f.eks. det illustrerede brev.
Som man kan se på forsiden, er det ikke frankeret. Lidt retfærdighed er der dog til, for som der også står skrevet over Kolding poststemplet, er det såkaldt ’interneret post’. Dvs. at det kommer fra en fængslet person. Når man er fængslet, kan man ikke lige løbe ud og købe frimærker til sin post, dels pga. frihedsberøvelsen, dels fordi man er blevet frataget sine penge.
Læg mærke til årstallet. 1944 røber, at der må være tale om noget andet end en almindelig fængsling for en almindelig forbrydelse. På brevet bagside kan man se, at det er fra celle 32, Det tyske Sikkerhedspoliti, Kolding. Der er tale om en frihedskæmper, som er blevet taget i forvaring af det tyske SS politi. Flere sad fængslet her, inden de blev overflyttet til Frøslev eller Tyskland til en koncentrationslejr. Da dette brev er fra november 1944, kan det godt røbes, at vedkommende overlevede, da Befrielsen kom 5 måneder senere.
Brevet er fra en ung mand til hans forældre. Det er nok ikke alt afsenderen har kunnet skrive i brevet. I nederste venstre hjørne, står der skrevet ’Gepr. V’. Gepr. betyder ’geprüft’, dvs. at det er censureret, og at ’V’, som må være initialer for en øvrighedsperson, har godkendt brevet, eller måske endda sakset noget af indholdet, som vedkommende ikke synes skulle sendes.
For at få lov til at sende breve skulle, skulle man indlevere dem uden at lukke dem. Først efter tyskernes gennemlæsning, blev brevene lukket og sendt, hvis der ikke var noget at bemærke. Denne procedure har sikkert lagt en dæmper på de flestes litterære udfoldelser og hede kærlighedserklæringer til koner eller kærester.
Selv breve uden frimærker kan være meget interessante og samleværdige.
Af Otto Kjærgaard
