Hvad gør man når det er koldt, og der ikke er flere kul?

Fra 1. august 1885 til 31. juli 1912 var brevsamlingsstedet på Anholt underlag Grenaa Postkontor, og i hele denne periode var det Peder Pedersen (Post Peter) der besørgede sejladsen med mellem Anholt og Grenaa.

Ud over post og gods til og fra øen, sørgede Post Peter også for mange af de private indkøb af fornødenheder for øens beboere, når han nu alligevel var i Grenaa.
Men der skete, at der pludselig opstod et behov efter at Post Peter var afsejlet fra øen, og hvad gjorde men så?

Jo, man sendte et telegram til Grenaa telegrafstation, der lå i forbindelse med posthuset oppe i Grenaa by, og her frankerede man så telegrammet med 4 øre (lokal porto), og sendte det ned til Postfører Petersen, Havnen Grenaa.
Ved ankomsten til Grenaa Havn blev telegrammet så afleveret på Johansens Restaurant, det lå på hjørnet af Strandgade og Havneplads, for her havde Post Peter som regel ”kontor” når han lå i havn i Grenaa, hvorefter Post Peter foretog sig det forødende.

I dette tilfælde er det August Johansen på Anholt der har sendt et telegram med følgende ordlyd ”Beder medtage 4 Tdr. kul har ingen. August Johansen.

Herefter har Post Peter så fremskaffet de 4 Tdr. kul, og taget dem med retur til Anholt, så August Johansen ikke kom til at fryse.
Det kunne nok ikke lade sig gøre med Anholt Færgen i dag.

af Erik Sørensen

Om Erik Sørensen

Se også

Breve til Julemanden

Som tidligere omtalt på denne hjemmeside blev der gennem mange år sendt breve til julemanden …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED