Det er blevet en nationalsport at klage over postens langsommelighed. Ikke uden grund, især da undertegnede modtog et julekort fra Sverige i slutningen af marts måned. Der er endda dem, der diskuterer, om vi egentlig stadig har brevomdeling.
Den viste trygsag var meget længere tid undervejs end normalt, men det var selvfølgelig også under en krig. Det har vi også i dag, men den er så langt væk, at det ikke burde influere på postbesørgelsen. Sammenlignet med denne tryksag er DAO’s brevomdeling nærmest ekspres.
Tryksagen blev sendt 16. august 1941 fra Bern i Schweiz til Fanning Island, som er en af Gilbert og Ellice øerne, som ligger nordøst for Australien i Stillehavet. Japanerne invaderede øerne i december og tilbageholdt posten i 1½ år, men endte med at sende posten til Yokohama, hvor omslaget blev stemplet 6. januar 1943, og returneret til Schweitz.
Schweiz var neutral, og formodentlig derfor besluttede man at sende tryksagen retur til adressaten, og overleverede den derfor til de neutrale russere. Russerne havde postforbindelse med USA, og derfor krydsende man retur meddelelsen ud og sendte den med skib fra Vladivostok til San Francisco, hvor den fik et censurstempel ’U.S Censorship’. Herfra blev den sendt til Hawaii, hvor U.S. Army Postal Service APO 967 stemplede den 28. august 1943.
Tryksagen nåede Fanning 18. oktober, 1943 efter 26 måneders rejse, hvilket næsten må gøre den værdigt til en Guinness rekord i længst tid og længst tilbagelagt distance. Posten kom frem selv om ruten var besværlig og farerne store, og så var det endda kun en tryksag.
Af Otto Kjærgaard


Har du prøvet
