Stempler er meget samlet, specielt her i Danmark, måske fordi det er et lukket kapitel, da der nu ikke længere er afstempling af frimærker. Jan Bendix udgivelse af de mange stempelkataloger har utvivlsom øget efterspørgslen. Det har også øget prisen på mange stempler og stempeltyper, men man behøver jo ikke at samle på danske stempler.
Der er stadig meget gammelt materiale og gamle stempler, der er værd at samle på. Nogle er faktisk ret morsomme at samle, og blandt de mest morsomme er canadiske lokale stempler mellem 1851 og 1894. Man forøgede antallet af mindre posthuse betragteligt i den periode, og ofte kunne man ikke følge trit med hensyn til leveringen af stempler. At stryge frimærkerne over med blæk og pen syntes de fleste var kedeligt og langsommeligt, så på en række af de små posthuse fabrikerede postmesteren selv eller bestilte en ude i byen til at lave et stempel til annullering af frimærkerne.
Som det fremgår af illustrationen er de ret kunstfærdige. De fleste af dem skar man bare i en korkprop eller et stykke træ, og fantasien fik frit spil. Et ahornblad naturligvis, nationalsymbol for Canada, E.M. for postmesterens initialer, smukke stjerner, men måske mest fantasifuldt af alle: et ansigt.
Der findes en række lignende stempler fra små sted i USA, hvor fantasien også har fået frit spil, når man skulle annullere frimærkerne. At samle stempler behøver ikke at være kedelige ens udseende typer med et par ringe, lidt bogstaver og en datolinje. Her risikerer man at komme til at more sig.
Af Otto Kjærgaard
Har du husket at oprette dig som bruger på
