Filatelistisk findes der flere måder at markere sorg på. De fleste kender sikkert et sørgebrev – et almindeligt brev, men med en påtrykt sort rand, som sendes privat i anledning af en bekendts død eller ved takkeskrivelser fra begravelsen.
Et sted, man for alvor har brugt sørgebreve, og hvor der findes en del, er fra Indokina. Frankrigs ekspeditionsstyrker kæmpede med de indfødte om landet fra 1859 til et stykke ind i 1900-tallet. Mange soldater blev dræbt, og det må have været med bange anelser, man modtog et brev som det viste. Det kunne være sønnen, der var faldet. Brevene findes både med en smal og en bredsort rand, og det er næppe udtryk for sorgens størrelse.
Når sorg markeres mere på nationalt plan, tyr man til andre metoder. I Grækenland påtrykte man i 1947 en sort kant på de normale frimærker – en nødløsning. Allerede i 1934 havde Tyskland vist, hvordan det kunne gøres med sørgemærkerne til minde om Hindenburg.
Faktisk findes der også i hvert fald en helsag til markering af sorg på nationalt plan. Det hører dog til sjældenhederne, og undertegnede kender kun dette ene eksempel, selv om der sikkert er flere, nemlig fra Frankrig. Der er tale om et 5 cents helsagskort fra Frankrig fra 1894, som i dette tilfælde er opfrankeret og sendt anbefalet til Slagelse. Teksten lyder ’Hommage au President Martyr’, ’til minde om præsident martyren’.
Det drejer sig om Præsident Marie François Sadi Carnot, som var Frankrigs præsident i 1887-94. Han blev myrdet i Lyon af en italiensk anarkist, stukket til døde med en dolk, og han er den eneste franske præsident, der er begravet i Panthéon. Mordet vakte stor bestyrtelse og landesorg, nok til at man ligefrem trykte denne helsag.
Af Otto Kjærgaard
