PostNord igen på forsiden

Det store amerikanske tidsskrift Linn’s Stamp News har igen PostNord som overskrift på deres ugentlige frimærkeopdatering på deres hjemmeside. Artiklen lyder således i min oversættelse:

PostNord Danmark har bekræftet, at de vil levere deres sidste brev ved udgangen af 2025. Denne beslutning kan medføre store ændringer for frimærkesamlere. Udmeldingen åbner op for muligheden for, at Danmarks langvarige frimærkeprogram kan slutte efter mere end 170 år. (de må mene 150 år. Red.)

Det er stadig usikkert, om en anden operatør vil træde til for at håndtere international brevpost, når PostNord trækker sig. Hvis det sker, kan nye frimærker stadig blive produceret, men det virker usandsynligt, at PostNord selv vil fortsætte som udstedende myndighed.

Denne udvikling følger i kølvandet på tidligere ændringer, der allerede har omformet dansk filateli. Som Linn’s rapporterede i januar, blev frimærker udstedt før 1. januar 2024 ugyldige for indenlandsk post, selvom de fortsat er gyldige til international brug. Denne politiske ændring signalerede landets hurtige bevægelse væk fra traditionel brevporto og varslede den afslutning, der nu er inden for rækkevidde.

I mellemtiden retter samlere opmærksomheden mod udgivelsen af PostNord Danmarks årsmappe for 2025 den 12. september – et sæt, der kan vise sig at være historisk betydningsfuldt, hvis det bliver nationens sidste årlige udgivelse.

For samlere kan betydningen af dette års pakke ikke overvurderes. Hvis 2025 virkelig markerer enden på dansk brevpost og officiel frimærkeudgivelse, kan denne udgivelse markere Danmarks overgang til et “dødt land” i filatelistiske termer, hvor frimærker forbliver samleobjekter, men nye udgivelser ikke længere vil blive produceret.

Med denne usikkerhed i sigte kan samlere ønske at sikre sig årsmappen for 2025 tidligt. Hvis det viser sig at være den sidste, vil den stå som en gribende påmindelse om en posttradition, der strækker sig tilbage til 1851.

Ja, privatiseringen af postvæsenet resulterede ikke i billigere porto, som politikerne lovede, men derimod verdens højeste portosatser. Mon ikke en evt. privat udbyder vil tage sig blodigt betalt for at behandle de 91 millioner udlandsforsendelser, som pt. skulle være det antal udlandsbreve, vi er nogle, der modtager? Bliver det mon billigere? Og bedre? Det lovede politikerne konkurrence ville føre til, men tænkte de sig om?

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Et stille råb om hjælp!!

Jeg har netop erhvervet det viste pakkeledsage til mit eksponat om Grenaas Posthistorie, brevet er …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED