For mange år siden udgav nu afdøde Jørgen Brandt en bog med titlen: De andre stempler. Bogen beskrev de stempler, der ikke bruges til annullering af frimærker, men mere som en hjælp til postvæsenet og publikum for at forstå, hvad der er sket eller skal ske med en forsendelse.
Et helt uudforsket område er den moderne efterporto. Brugen af portomærkerne er vel beskrevet, men fra 1962 gik man over til at stemple almindelige frimærker med PORTO AT BETALE. Det var så modtageren, der skulle hæfte for det beløb eller nægte at modtage forsendelsen.
I begyndelsen af 1990erne skiftede man taktik, og nu var det kun afsenderen, man ulejligede ved at forsøge at få udredt den manglede porto + straffen uden brug af frimærker. Nu brugte man både små selvklæbende etiketter og en række stempler til at fortælle, at forsendelsen ikke var korrekt frankeret, og at man har forsøgt at vriste pengene ud af afsenderen. Her vises en række eksempler på disse stempler og endda en, der viser, at portoen er berigtiget hos MODTAGER, hvilket næppe er korrekt.
Der er endnu ingen, der har kastet sig over dette store stykke moderen posthistorie og forsøgt at få katalogiseret og systematiseret dette store område inden for den moderne filateli og få etableret nøjagtigt i hvilke perioder, man gjorde det ene, og hvornår taktikken igen skiftede. En overgang – vist efter årtusindskiftet – fik man en meddelelse om, at man havde sendt et fejlfrankeret brev, men da det nu var første gang, så tilgav man afsenderen, men næste gang ……..!
I 2022 kostede det 92 kr., at fejlfrankere et brev sendt som første vægtklasse, men som skulle frankeres som 2. vægtklasse, så da stak det helt af, og hvornår var det nu lige, at taktikken igen var skiftet? Er der ikke nogen der kan tage dette uudforskede felt op og gøre os alle klogere?
Af Otto Kjærgaard
