Nedlæggelsen af Danmarks Filatelist Forbunds bibliotek har udløst kritik fra filatelisten Ib Krarup, der stiller spørgsmål ved både processen, bevaringen af en næsten 90 år gammel samling og manglende åbenhed om salget. Kritikken er forelagt DFF’s formand Chris Oxholm, som også er forbundets presseansvarlige, og han afviser, at salgsprisen holdes hemmelig.
Af: Mikkel Kjerri, Freelancejournalist
(Illustration: Ib Krarup Rasmussen)
Beslutningen om at nedlægge Danmarks Filatelist Forbunds bibliotek har sat gang i en principiel debat om kulturarv, åbenhed og prioriteringer i dansk filateli.
Kritikken kommer fra Ib Krarup, som i et debatindlæg og et historisk tilbageblik stiller sig stærkt undrende over for, at biblioteket nu opløses. Han sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om bestyrelsen i Danmarks Filatelist Forbund, DFF, reelt har undersøgt alle muligheder for at bevare biblioteket i Danmark, før beslutningen blev truffet.
Læs Ib Krarup’s historisk indlæg om DFF Bibliotek
Ifølge Ib Krarup er der ikke blot tale om afviklingen af nogle hylder med bøger, men om opløsningen af en væsentlig del af den danske filatelistiske kulturarv. I det materiale, som danner baggrund for kritikken, dokumenterer han, at bibliotekets rødder kan føres tilbage til Danmarks Filatelist Union i 1931, hvor “fremskaffelse af et bibliotek” allerede dengang indgik i organisationens formål. Den første omtale af biblioteket, som han har kunnet finde, stammer fra 1937.
Dermed er det, ifølge Krarup, en institution med næsten 90 år på bagen, som nu er blevet opløst.
Kritiserer tab af kulturarv
Ib Krarup beskriver beslutningen som både bagudskuende og skadelig for filateliens fremtid. Han skriver blandt andet, at man med nedlæggelsen:
“har ødelagt en stor del af den filatelistiske kulturarv”.
Han peger på, at biblioteket gennem årtier er blevet opbygget af frivillige, donationer og systematisk indsamling af bøger, tidsskrifter, forskningsnoter og udstillingskataloger, hvoraf noget ifølge ham var unikt eller meget vanskeligt at erstatte.
I sin gennemgang fremhæver han blandt andet sjældne danske tidsskrifter, lange serier af klubblade, posthistorisk materiale og en omfattende samling af danske udstillingskataloger. Han gør også opmærksom på, at meget af materialet ikke findes frit tilgængeligt online, og at et fysisk bibliotek derfor fortsat har stor værdi for samlere og specialister.
Et af de mest centrale spørgsmål i kritikken er, om bestyrelsen overhovedet udtømte alle muligheder for at bevare biblioteket i Danmark, før afhændelsen blev sat i gang.
Kritikken forelagt DFF’s formand
Som led i det journalistiske arbejde er kritikken blevet forelagt DFF’s formand Chris Oxholm, som samtidig fremgår som presseansvarlig på forbundets hjemmeside.
I et skriftligt svar afviser han, at beslutningen er truffet uden grundige overvejelser. Tværtimod oplyser han, at nedlæggelsen af biblioteket indgår som et blandt flere besparelsesinitiativer, der skal imødegå bortfald af DFF’s indtægter. Han peger især på tre forhold: lav brug af biblioteket, høje lokaleomkostninger og forventning om fortsat faldende medlemsindtægter.
Ifølge Chris Oxholm blev der i perioden fra 1. oktober 2022 til 31. august 2024 udlånt 122 bøger fordelt på 52 udlån. Det svarer til i gennemsnit 0,5 udlån om ugen. Samtidig oplyser han, at det kun var 16 af DFF’s knap 3.000 medlemmer, der benyttede biblioteket i den periode, og at forholdet ifølge bibliotekar Jørgen Kluge var uændret i 2025.
Formanden fremhæver desuden, at biblioteket optog 93 nettokvadratmeter lokaleplads med tætstående hylder fra gulv til loft. Den årlige lokaleleje for arealet lå ifølge ham mellem 90.000 og 100.000 kroner, hvilket svarer til mere end 1.900 kroner om ugen alene i husleje.
“Ingen dansk klub ønskede at overtage biblioteket”
På spørgsmålet om, hvorvidt alle muligheder var afsøgt, oplyser Chris Oxholm, at beslutningen om at afhænde biblioteket blev truffet “efter nøje overvejelser af flere forskellige løsningsmodeller” for at overdrage eller sælge det bedst muligt. Ifølge ham nåede et nedsat udvalg frem til, at ingen dansk frimærkeklub ønskede at overtage DFF’s bibliotek. Han oplyser også, at to store internationale auktionshuse i Schweiz og Tyskland hverken ønskede at købe biblioteket eller udbyde det til salg på auktion.
Størstedelen af biblioteket er ifølge DFF nu solgt til Göta Frimärken i Göteborg, som ifølge Chris Oxholm bød dobbelt så meget som et dansk auktionsfirma. Forinden salget fik ENIGMA tilbageleveret det materiale, som DFF tidligere havde lånt af Post- og Telegrafmuseet.
Derudover oplyser formanden, at DFF’s samling af cirkulærer, officielle meddelelser samt forskningsnoter fra blandt andre Ole Maintz og Ole Steen Jacobsen er overdraget gratis til Dansk Posthistorisk Selskab. Her er det aftalt, at materialet på sigt så vidt muligt skal digitaliseres og gøres tilgængeligt via Danskernes Historie Online.
Afviser hemmeligholdelse
Et andet centralt punkt i Ib Krarups kritik handler om åbenhed om salget. Han rejser spørgsmål ved, hvorfor medlemmerne efter hans opfattelse ikke får oplyst prisen for salget af biblioteket og det historiske arkiv.
Her afviser Chris Oxholm, at der skulle være tale om hemmeligholdelse.
“Der er intet hemmeligt ved salgsprisen til Göta Frimärken,” skriver han i sit svar. Han tilføjer, at beløbet “naturligvis fremgår af DFF’s regnskab, som fremlægges for medlemmerne på det kommende repræsentantskabsmøde”.
Dermed står sagen nu mellem to klart forskellige vurderinger: Ib Krarup ser et historisk bibliotek og en samlet filatelistisk kulturarv blive opløst, mens DFF’s ledelse peger på økonomisk nødvendighed, begrænset brug og manglende muligheder for at finde en dansk løsning.
Trist, men nødvendigt
Selv om formanden forsvarer beslutningen, lægger han ikke skjul på, at den har været vanskelig.
“DFF’s bestyrelse finder, at det er trist og rigtig ærgerligt, at DFFs bibliotek ikke kan bevares,” skriver Chris Oxholm.
For kritikere som Ib Krarup ændrer det dog ikke ved det grundlæggende spørgsmål: Om alt virkelig blev gjort for at bevare en næsten 90 år gammel del af dansk filatelis fælles hukommelse.
Debatten om DFF’s bibliotek handler derfor ikke længere kun om hyldemeter og husleje. Den handler også om, hvordan en organisation forvalter sin historie, sin kulturarv og sin forpligtelse til at være åben over for medlemmerne.
Faktaboks: Sagen om DFF’s bibliotek
Hvad er kritikken?
Ib Krarup kritiserer nedlæggelsen af DFF’s bibliotek og spørger, om bestyrelsen har udtømt alle muligheder for at bevare biblioteket i Danmark. Han rejser også kritik af processen omkring salg og afhændelse.
Hvor gammelt var biblioteket?
Ifølge Ib Krarups historiske gennemgang går bibliotekets rødder tilbage til 1931, mens første dokumenterede omtale er fra 1937.
Hvorfor nedlægges biblioteket?
Ifølge DFF skyldes beslutningen lave udlånstal, høje lokaleomkostninger og faldende indtægter i forbundet.
Hvor meget blev biblioteket brugt?
DFF oplyser, at der i perioden 1. oktober 2022 til 31. august 2024 blev udlånt 122 bøger fordelt på 52 udlån til 16 medlemmer.
Hvem har købt biblioteket?
Størstedelen er ifølge DFF solgt til Göta Frimärken i Göteborg.
Er salgsprisen hemmelig?
Nej, siger formand Chris Oxholm. Ifølge ham vil salgsprisen fremgå af DFF’s regnskab på det kommende repræsentantskabsmøde.
Tak for en god artikel som medlem af forbundet er det vigtigt at informe om det overhovedet er brug for et forbund. Medlemsbladet er skrænter ind! Ingen nyheder af væsentlig karakter og skal læse dem her på sitet! Lukkethed og ingen fremtids visioner fra forbundet så hvorfor ikke bare opløse det! Lad os tage en debat her på sitet!