Den 7. december 1941 afholdt Grindsted Frimærkeklub – to år efter de var blevet stiftet! – en udstilling. Man udgav et ”katalog”, dvs. 6 sammenhæftede A4 ark, så det lignede en lille A5 folder. Kataloget indeholdt mest reklamer for det lokale erhvervsliv, men også en lille historie, som godt kan varme et koldt hjerte.
En ung, svensk Pige tog i 1918 paa Husholdningsskole i Agnæs, for hun kunne indse, at med den Gage, hendes kæreste havde, maatte hun kunde saa meget som muligt, naar de giftede sig. – Kærlighed, som er det bærende Grundlag, var der jo nok af, ja, den unge Mand lovede hende, at hun skulde faa Brev hver Dag. Han købte straks et Ark Frimærker og satte dem paa 30 Konvolutter, een til hver Dag i den første Maaned. Det var Frimærker, der var overstemplet med en ny Værdi.
Frk. Hildegard, som hun hed, modtog ogsaa Brevene, og gemte dem som en Skat. Hun anede ikke, at det var det i dobbelt Forstand, før en filatelistisk Lærer saa et af dem og gjorde opmærksom paa, at det overstemplede Tal stod paa Hovedet.
Der var sket en fejl ved Stemplingen, men kun med det ene Ark. Historien kom ud, og en skønne Dag fik Hildegard Besøg af en kendt Filatelist. Om hun vilde sælge de Breve? – Nødig, sagde hun, det er Kærlighedsbreve fra min elskede.
Jamen, Brevene maatte hun selv beholde, det var Konvolutterne han vilde købe. – For hvor meget? – 200 Kr. Det kunde hun ikke staa for og tog de 30 Konvolutter op af Skrinet. Manden lagde 6000 Kr. paa Bordet. – 6000, brast det ud af Hildegard, men det var jo kun 200.
Ja, for Stykket, svarede den ærlige Mand. – Hun for straks til Telefonen: Elskede Aksel, nu kan vi gifte os. – Hvordan, hvorledes, hvornaar?? Straks, jeg har tjent 6000 Kr. paa dine Breve! Og saadan blev det! Er det ikke en yndig Solstraalefortælling? – Men Manden, som købte Frimærkerne, tjente ogsaa en pæn Formue. I Dag staar de 30 Frimærker i de internationale Kataloger til en Pris af 60 Dollars Stykket!
Hvis historien er sand, er jeg noget i vildrede med, hvilket mærke der har et overtryk med omvendt værdi i 1918.
Af Otto Kjærgaard
