Hvad er dette?

På forsiden af et auktionskatalog så jeg dette frimærke, og hvis man bare har en smule nysgerrighed, så stiller man straks spørgsmålet: Hvor pokker kommer det fra?

Mærket er tilsyneladende lavet med en skrivemaskine, og så er der sat et rødt stempel ovenpå. Hvis man så slår KUME SHIMA op, finder man ud af, at det er en ø, en af Ryukyuøerne.

Ryukyuøerne ligger næste som en snorlige række af øer fra sydspidsen af Japan til nordspidsen af Taiwan. Øerne har haft en meget omskiftelig tilværelse. I 1900-tallet var de et kongerige, men som vasalstat under Japan og Kina. I 1879 annekterede Japan øerne, og regerede dem til 2. Verdenskrig, hvor de allierede erobrede øerne. Den mest berømte af øerne er Okinawa, hvor USA havde og stadig har en stor base. Efter krigen var øerne under amerikansk administration indtil 1972, hvor de alle var tilbagegivet til Japan.

Posthistorisk brugte man naturligvis japanske mærker indtil 1945. I 1945og 1946 var postforsendelse faktisk gratis! Fra 1946 til 1948 benyttede man såkaldte ”Fee Paid” stempler, og det er her mærket vist ovenfor kommer ind i billedet. Det er faktisk lavet på skrivemaskine, men er kun gyldigt med postmesterens stempel. Således ordnede de sagen på øen Kume. På øerne Amami, Okinawa, Miyako og Yaeyama klarede man sig ved at overstemple frimærker. På det viste billede med et mærke fra Amami har man brugt et ovalt stempel med teksten ”Kontrollere” – på japansk naturligvis. Stemplet er ikke særligt venligt overfor kejserens ansigt. På andre øer overstemplede man med postmesterens segl.

I 1948 fik øerne deres første egne frimærker, og den fornøjelse varede kun til 1972, hvor de som værende underlagt Japan naturligvis skulle benytte japanske frimærker. Mærker fra perioden mellem 1948 og 1972 findes med både yen, cent og dollar som værdiangivelse. Spændende posthistorie, må man sige.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Alternativ poste restante

En god evne at have som posthistoriker er at undre sig. Når man undrer sig, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED