FORSIDE / Grenaa og Omegns Frimærkeklub (side 20)

Grenaa og Omegns Frimærkeklub

Uanset om du samler på
frimærker – julemærker – posthistorie eller postkort
og søger du faglighed, hyggeligt og socialt samvær.

Så er Grenaa og Omegns Frimærkeklub lige klubben for dig.

OM KLUBBEN

I Grenaa og Omegns Frimærkeklub mødes vi hver anden onsdag i tiden fra d. 1. september til ca. 1. april. Vi mødes kl. 19:00 i Kulturhuset Pavillonen

Efterårssæsonen starter med en stor byttedag sammen med Djurslands Møntforening.
Der afholdes også mødeaftener hvor vi bytter, køber og sælger lidt til små priser, eller også har vi fundet en foredragsholder, der er specialist i et emne inden for vores fælles hobby, så lærer vi lidt nyt – dejligt. Du kan se programmet under punktet kalenderen her på hjemmesiden, hver gang der står ”GOF” sker der noget i Grenaa og Omegns Frimærkeklub. Vi besøger også de andre frimærkeklubber i omegnen.
Du er meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, vi hjælper gerne med svar på evt. spørgsmål, eller med at finde vej til klubbens mødelokale hvis du har lyst til at besøge os. Ved du lidt eller meget om frimærker – det betyder ikke noget. Det, der betyder noget er fællesskabet om en spændende hobby. Når du har besøgt os et par gange, vil du måske være medlem af klubben. Som medlem af Grenaa og Omegns Frimærkeklub bliver du automatisk medlem af Danmarks Filatelist Forbund, der udgiver Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Det omfatter et gedigent tidsskrift i farver, der udkommer 6 gange om året og giver dig adgang til al den viden, der findes om frimærker og posthistorie. Herudover omfatter tidsskriftet rubrikannoncer om køb og salg af frimærker private samlere imellem.
Et årskontingent for i Grenaa og Omegns Frimærkeklub koster 90 kr. Her ud over opkræves der kontingent for medlemskab af Dansk Filatelist Forbund.
På klubaftenerne kan der købes øl/vand/kaffe i Kulturhusets cafè til rimelige priser.

Bestyrelsen:

Formand: 
Hanne Andersen
Tlf: 41 264 724
Kasserer:
John Andersen
Tlf. 30 255 649
Næstformand:
Knud A. K. Nielsen
Tlf. 23 444 895
Bestyrelsesmedlem:
Tommy Karlson
Tlf. 86 322 112
Bestyrelsesmedlem:
Børge Rasmussen
Tlf. 86 381 032

 

Historiebogen:
I Grenaa Folketidende kunne man d. 30 september 1940 læse en indkaldelse til stiftende generalforsamling d. 2. oktober for en frimærkeklub i Grenaa. Der har altså været en frimærkeklub i Grenaa før den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub.
Den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub blev stiftet på en generalforsamling d. 27 oktober 1958 på foranledning af Carl Seistrup, Villy Christensen, og ikke mindst Max Jøns. Forud for generalforsamlingen var der indrykket en annonce i Grenaa Folketidende med overskriften ”Frimærker” hvorunder der stod: ”Ny frimærkeklub i Grenaa. Orienterende møde på mandag d. 27. ds. Kl. 20 præcis på hotel ”Skandinavien”. Alle interesserede bedes give møde. Tobakshandler Jøns indleder”.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub kan således fejre sin 60 års fødselsdag i 2018. En længere beskrivelse af klubbens første 50 år, kan læses i det jubilæumsskrift, der blev udgivet i anledning af klubbens 50 års jubilæum i 2008.

Auktionsliste til klubauktion
Auktionsomslag til klubauktion

Du kan hente Grenaa og Omegns Frimærkelubs info side i PDF format her

Se Grenaa og Omegns Frimærkeklubs efterårsprogram 2019 i PDF format her

 

FIND OS / KONTAKT

Vores møder afholdes i mødelokalet i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

½-års jul ved Bog & Ide i Grenaa

af: John Andersen Sidste vinter var jeg hos Bog & Ide i Grenaa for at købe nogle materialer til opsætning af en samling julemærker og kort. Ekspedienten var interesseret, da jeg fortalte hvad jeg var i gang med, og inviterede mig til at komme og vise min samling af julekort …

Læs mere...

Sæson start 2017

Efteråret og vinterens klubmøder i Grenaa og Omegns Frimærkeklub begynder onsdag den 13. september, og allerede søndag den 17. september har klubben sæsonens første større arrangement, da klubben sammen med Djurslands Møntforening står for sæsonens eneste byttedag på Djursland. Byttedagen afholder i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa fra kl. …

Læs mere...

Djursland er klar til den nye sæson

De fire frimærkeklubber på Djursland og Djurslands Filatelistiske Højskole, er nu alle klar med programmet til den nye sæson. For klubbernes vedkommende vedkommende med pogrammerne frem til nytår, og for Højskolens vedkommende for hele sæsonen 2017-2018. Du finder programmerne under de enkelte klubber eller du kan vælge at få et …

Læs mere...

SOMMERUDFLUGT

  Så er det ved at være sidste udkald for at deltage i Højskolens sommerudflugt til Rold Skov, Rebild Bakker, Thingbæk Kalkmi-ner og Lindenborg Å og nogle af dens flotte kilder. Turens guide er Søren Chr. Jensen, og der indgår kaffepauser og frokost. Kørsel sker i egne biler. Så megen …

Læs mere...

Sidste nye nr. af DFT

Det sidste nye nr. af DFT er nu tilgængelig på den lukkede del af Danmarks Filatelist Forbunds hjemmeside. Men, da det kun er medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund der har adgang til den lukkede del af hjemmesiden, skulle du måske overveje at melde dig ind i Danmarks Filatelist Forbund. Eller i en af Djurslands …

Læs mere...

Information fra Grenaa og Omegns Frimærkeklub

Referat fra generalforsamlingen. Grenaa og Omegns Frimærkeklub afholdt den 26. april 2017 generalforsamling. Generalforsamlingen blev afholdt i klubbens lokaler i Storegade 13. Et referat fra generalforsamlingen kan ses her. Efterfølgende har bestyrelsen afholdt et konstituerende bestyrelsesmøde. Resultater heraf kan du se her Byttedag i Grenaa den 17. september. Grenaa og …

Læs mere...

Grenaa og Omegns Frimærkeklub kom først

Grenaa og Omegns Frimærkeklubs mødeprogram for efteråret 2017, kan nu, som det første af de fire Djurslands klubbers programmer, ses her på den nye hjemmeside. Se mødeprogrammet i kalenderen her Download mødeprogrammet som PDF

Læs mere...
error: © 2009 - 2018 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED