Medlemmerne i Hornslet Frimærkeklub deltog onsdag aften i et foredrag om falske Belgiske frimærker. Det var Per Skulason der fortalte om forfalskninger i de 2 røde kors frimærke udgaver fra 3. oktober 1914. Et foredrag hvor han meget grundigt, gennemgik hvordan man son Belgien samler, kan skelne de falske frimærker fra de ægte.
Efter aftenens foredrag var der også tid til alm. hyggeligt samvær med masser af frimærker på bordet, og inden kaffen, med Peters smurte franskbrød, blev der også tid til at afvikle afteners formidlingssalg.
Til aftenens møde havde 20 af klubbens medlemmer valgt at tilbringe aftenen i godt selskab i Hornslet Frimærkeklub.
Tak til Per for et godt foredrag og tak til Peter, for som sædvanlig at tilrettelægge en god og hyggelig klubaften.
Af Erik Sørensen





