Relaterede artikler
De gode gamle dage var sikkert ikke så gode, som vi erindrer den, især efter der er blevet sorteret og fortrængt en del ting fra hukommelsen. De fleste samlere – især posthistorikere – vil dog mene, at der engang var noget, der var de gode gamle dage, især set i lyset af, at 400 års posthistorie ændres totalt 1. januar, når posten ikke længere bringer breve ud.
Da dette skrives, er der endnu ikke kommet underretninger om, hvad der skal ske med de omkring 91 millioner udlandsbreve, der årligt sendes til Danmark. De sikker 91 millioner, der går den anden vej, kan ikke lægges i en postkasse, for de bliver alle pillet ned. Skal de afleveres på postkontoret, eller kan man ikke få sine breve udbragt i udlandet efter 1. januar med mindre, de sendes som en pakke?
Se blot på illustrationen, hvor nemt man kunne ordne sagerne i de gode gamle dage, da man kendte sit postbud. Lis Houe i Thisted skriver til Inger Houe (søskende?) i København i 1973. Lis har ikke lige fået vejet sit brev – som måske indeholdt for mange sider med minder eller fotos fra julen, da det er sendt 14. januar. Derved er brevet kommet til at veje mere end 20 gram, og så kan de gængse 70 øres frimærker ikke bruges, for nu koster det 90 øre for et 2. vægtklassebrev.
Glemsomhed koster hos postvæsenet. De tager et gebyr på det dobbelte af de manglende 20 øre, altså 40 øre, som skrives med store blåkridttal på forsiden og frankomaskinen i rød farve stempler med de 40 øre, som skal opkræves hos modtageren.
Posten ankommer til Griffenfeldsgade – som er stavet med t, skal det ikke være et d? – ringer på døren, og Inger er ikke hjemme. Nu skulle posten egentlig udfylde en blanket med en regning på de 40 øre og smide den gennem brevsprækken (sådan nogle havde man dengang), og Inger skal ned på posthuset og betale de 40 øre, inden hun kan få brevet.
Men posten kender Inger og ved, hun er et ærligt menneske, så i stedet skriver han på brevet, inden det kastes gennem brevsprækken: Vil De være rar at lægge 40 øre under måtten. Posten. (Man var Des dengang). Næste dag kan posten løfte måtten og finde de manglende 40 øre. Hvilken service, hvilken mangel på bureaukrati – i sandhed de gode gamle dage.
Af Otto Kjærgaard
