Grenaa og Omegns Frimærkeklub

Uanset om du samler på
frimærker – julemærker – posthistorie eller postkort
og søger du faglighed, hyggeligt og socialt samvær.

Så er Grenaa og Omegns Frimærkeklub lige klubben for dig.

OM KLUBBEN

I Grenaa og Omegns Frimærkeklub mødes vi hver anden torsdag i tiden fra d. 1. september til ca. 15. april. Vi mødes kl. 19:00 i Kulturhuset Pavillonen. Programmet for møde-aftenerne er meget forskelligt. Vi bytter, køber og sælger lidt til små priser, eller også har vi fundet en foredragsholder, der er specialist i et emne inden for vores fælles hobby, så lærer vi lidt nyt – dejligt. Vi har også større  arrangementer som fællesaftener med andre frimærkeklubber og vores store byttedag som vi afholder sammen med Djurslands Møntforening. Du kan se programmet på www.djursfilateli.dk under punktet “kalenderen”, hver gang der står ”GOF” sker der noget i Grenaa og Omegns Frimærkeklub. Du er meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, vi hjælper gerne med svar på evt. spørgsmål, eller med at finde vej til klubbens mødelokale hvis du har lyst til at besøge os. Ved du lidt eller meget om frimærker – det betyder ikke noget. Det, der betyder noget er fællesskabet om en spændende hobby. Når du har besøgt os et par gange, vil du måske være medlem af klubben. Som medlem af Grenaa og Omegns Frimærkeklub bliver du automatisk medlem af Danmarks Filatelist Forbund, der udgiver Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Det omfatter et gedigent tidsskrift i farver, der udkommer 6 gange om året og giver dig adgang til al den viden, der findes om frimærker og posthistorie. Herudover omfatter tidsskriftet rubrikannoncer om køb og salg af frimærker private samlere imellem.

Som medlem af en frimærkeklub under DFF kan du også både købe og sælge gratis på DFF-netsalg

På klubaftenerne kan der købes øl/vand/kaffe i Kulturhusets cafè til rimelige priser.

Bestyrelsen:

Formand: 
Ole Rudkilde
Tlf. 40 44 52 10
Næstformand:
Hann Andersen
Tlf. 41 26 47 24
Kasserer:
John Andersen
Tlf. 30 25 56 49
Bestyrelsesmedlem:
Egon Jensen
Tlf. 86 32 19 92
Bestyrelsesmedlem:
Jørgen Sørensen
Tlf. 20 96 49 79

 Historiebogen:
I Grenaa Folketidende kunne man d. 30 september 1940 læse en indkaldelse til stiftende generalforsamling d. 2. oktober for en frimærkeklub i Grenaa. Der har altså været en frimærkeklub i Grenaa før den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub.
Den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub blev stiftet på en generalforsamling d. 27 oktober 1958 på foranledning af Carl Seistrup, Villy Christensen, og ikke mindst Marx Jøns. Forud for generalforsamlingen var der indrykket en annonce i Grenaa Folketidende med overskriften ”Frimærker” hvorunder der stod: ”Ny frimærkeklub i Grenaa. Orienterende møde på mandag d. 27. ds. Kl. 20 præcis på hotel ”Skandinavien”. Alle interesserede bedes give møde. Tobakshandler Jøns indleder”.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub kan således fejre sin 60 års fødselsdag i 2018. En længere beskrivelse af klubbens første 50 år, kan læses i det jubilæumsskrift, der blev udgivet i anledning af klubbens 50 års jubilæum i 2008.

Auktionsliste til klubauktion
Auktionsomslag til klubauktion
Prismærker

Du kan hente Grenaa og Omegns Frimærkelubs info side i PDF format her

Hent efterårsprogrammet 2026 for Grenaa og Omegns Frimærkeklub  i PDF format her

Vores møder afholdes i mødelokalet i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub afholder i 2026 byttedag den 13. september.

Vigtig meddelelse fra bestyrelsen:

Husk at der afholdes generalforsamling i Grenaa og Omegns Frimærkeklub torsdag den 16. april kl. 19:00.
Dagsorden i følge vedtægterne.

Posten til og fra Anholt frem til 15. marts 1913

“Posten til og fra Anholt frem til 15. marts 1913” var titlen på gårsdagens foredrag på klubmødet i Grenaa og Omegns Frimærkeklub.I foredraget gennemgik Erik Sørensen postforbindelsen til og fra Danmarks mest afsides liggende ø Anholt, en ø der har haft den meget spændende og til tider meget dramatisk posthistorie.Et foredrag der bl.a. berørte postforbindelsen under englændernes besættelse af øen …

Læs mere »

Fællesmødet i Hornslet

Hornslet FrimærkeKlub og Grenaa og Omegns Frimærkeklub havde i går onsdag den 2/11 fællesmøde klubmøde i Hornslet. Fællesmøderne for klubberne på Djursland, der har være afholdt i mere end 50 år, bliver som regel afholdt to gange i løbet af en sæson og er dermed med til at styrke klublivet på Djursland og det sociale netværk samlerne i mellem. Men …

Læs mere »

Fællesmøde i Hornslet onsdag den 2. november

Husk at der er på onsdag den 2. november, at medlemmerne af Grenaa og Omegns Frimærkeklub er inviteret til fællesmøde i Hornslet Frimærkeklub. Ud over alm. socialt samvær, byder aftenen også på efterårets storauktion.Fristen for indlevering af materiale til storauktionen er overskredet. Du kan se det udbudte materiale på linket her For medlemmerne i Grenaa og Omegns Frimærkeklub arrangeres der …

Læs mere »

Dagen derpå.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforenings årlige byttedag, der blev afholdt i Kulturhuset Pavillonen i går søndag blev igen i år en succes for begge klubber.Rigtig mange både frimærke og møntsamlere, ikke kun fra Grenaa, men også fra mange andre steder i landet trodsede regnen og lagde søndagsturen forbi Kulturhuset i Grenaa.Rigtig mange både frimærker, breve, gamle postkort og …

Læs mere »

Stor byttedag i Grenaa kulturhus

Så er det på søndag den 18. september at Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands møntforening inviterer til den store årlige fælles byttedag i Kulturhuse Pavillonen i Grenaa. Ud over selve byttedagen, hvor du får mulighed for at supplere din egen samling, vil der også være mange muligheder for at få en snak med andre samlere, og derved få tips …

Læs mere »

Stor byttedag i Grenaa den 18. september

Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening er igen i år gået sammen om at afholde den store årlige byttedag søndag den. 18. september i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Klubberne oplyser at der vil et stort udbud af materiale for både frimærke, postkort og møntsamlere. Ligesom man i Kulturhusets cafe kan få stillet både sulten og slukket tørsten. Kulturhusets adresse …

Læs mere »

Program for Grenaa og Omegns Frimærkeklub

Bestyrelsen for Grenaa og Omegns Frimærkeklub er nu klar med programmet for efteråret 2022. Programmet byder både på spændende foredrag og auktioner. Klubbens efterårsprogram kan ses i kalenderne herDu kan også downloade det som pdf herKlubben inviterer samtidig sammen med Djurslands Møntforening til den årlige byttedag, der som sædvanlig afholdes i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.Læs mere om byttedagen her

Læs mere »

Datoen for byttedagen i Grenaa er ny fastlagt

Datoen for Grenaa og Omegns Frimærkeklubs årlige byttedag i er nu fastlagt til søndag den 18. september 2022.Byttedage afholdes som sædvanlig i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa, og åbningstiden er fra kl. 10:00 til 15:00.Bestilling af handler og kræmmerborde kan ske ved henvendelse til Hanne Andersen på tlf. 41 264 724.

Læs mere »

Så starter vi igen!

Grenaa og Omegns Frimærkeklub åbner forårssæsonen 2022 med foredrag på den første mødeaften torsdag d. 20 januar kl. 19:00 i kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Vi skal selvfølgelig have coronapasset i orden for at deltage. Kulturhusets cafè har ikke åben, så der kan ikke købes kaffe eller andet.Vi håber at rigtig mange medlemmer har lyst til at komme i gang igen …

Læs mere »
error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED