Det viste brev er afsendt fra Indokina i juni 1871. Det blå mærke med ørnen er et fransk kolonimærke. Franskmændene kom til Indokina – det nuværende sydlige Vietnam i 1860erne. De første, der kom til landet var militærenheder (bortset fra nogle missionærer), og Frankrig kæmpede for at kolonisere landet fra 1860 og helt ind i begyndelsen af 1900-tallet. Man begyndte i syd og bevægede sig nordpå, og omkring 1880 havde man nogenlunde styr også på den nordlige del af landet – Tonkin provinsen.
Alle disse soldater og officerer skulle helst kunne skrive hjem, og de første mange år er det stort set kun breve fra militærpersoner, man ser. I begyndelsen tog man de franske mærker med ud i kolonien, men fra 1863 havde man fået de specielle kolonimærker sendt derud, fået etableret et civilt postvæsen, da man hidtil havde benyttet det militære – også til civile forsendelser.
Soldater er ikke just vellønnede, hverken dengang eller i dag. Derfor havde man et noget kompliceret takstsystem, idet man både havde en portotakst for militærpersoner – faktisk to, en for menige og en for officerer – og en for civile.
Portotaksten for menige soldater var under det halve af den normale takst. Taksten for civil post fra Indokina til Frankrig var den samme som et brev sendt internt i Frankrig eller fra en hvilken som helst koloni til moderlandet eller omvendt. Vi er vel ét land, selv om det er en koloni??
Det viste brev er et militært brev med et CORR. D. ARM. -stempel, som indikerer, at det er korrespondance fra hæren. Det nederste i stemplet angiver det skib, som har modtaget brevet til postbesørgelse. Brevet er sådan set korrekt frankeret med 20 centimer, som var taksten for et militært brev. Den eneste hage ved det er, at for at kunne blive godkendt som et militært brev, skulle brevet have delingens stempel eller en overordnet officer skulle godkende det med en underskrift på for- eller bagsiden. Det har dette brev ikke. Dermed bliver det ophøjet til at være et civilt brev, og så var taksten 50 centimer.
Postembedsmanden har været nådig. Han har kun afkrævet 30 centimer, som der er skrevet med franskmændenes underlige postale tal, så 30+20 giver de 50 centimer. Faktisk skulle han have takseret det til at være den ufrankerede takst, som var 60 centimer, gange det med 1½ og fratrække de 20 centimer, der er påsat – altså 70 centimer, men da stemplet røber, at det sandsynligvis er et militært brev, har han ladet nåde gå for ret. Familien har måttet bøde med de 30 centimer for at få brev fra sønnen.
Indokinas takster er ikke nemme – militær takst for menige, en for officerer, en for civile og selvfølgelig også muligheden for at sende ufrankeret og lade modtageren betale – med forskellige takst for militær og for civile! Værsågod at spise!
Af Otto Kjærgaard
