Alt det klassiske i Malmö

Samlere af klassik Skandinavien må foretage en pilgrimsrejse til Malmö 24. til 27. september, når Postiljonen afholder sin efterårsauktion. Her udbydes så meget klassisk materiale som ikke længe set.

Godt nok har man i det trykte katalog forrest en sektion med resten af verden, og den er meget alsidig, især da den også indeholde klassisk Slesvig materiale. Herefter følger det danske afsnit med det ene udstillingsobjekt efter det andet. 2 RBSer på rad og række. En meget stor sektion af klassisk Danmark, som efterfølges at en stor sektion med klassisk Færøerne.

Efterfølgende kommer turen til Grønland, dels med ældre forsendelser, dels med en meget stor sektion af Pakke Porto mærker, vel en af de største set i mange år. Dansk Vestindien følger lige efter, stadig hovedsagelig med klassisk materiale. Paolo Sanguinetis samling af Norge nr. 1 føjer til billedet af skandinavisk klassisk materiale, en helt utrolig stor samling af dette mærke.  Finland følger med klassik materiale, efterfulgt af Orla Nielsens klassiske Islandssamling, hvor der sælges anden del af denne omfattende samling. Ikke at forglemme er Ivar Sundsbøs Rumænien samling, som falder lidt uden for det skandinaviske.

Og så er der selvfølgelig – som altid hos Postiljonen – en omfattende sektion med Sverige. I et selvstændigt katalog er Stefan Bielkhammers 2. afdeling af ”The Beautiful Collecetion”, noget af det bedste af det bedste klassisk Sverige, men man må sige, at der er mange andre ”beautiful objects” i alle de nævnte områder. 1851 + 216 lots alt i alt skal under hammeren på denne auktion, så man må sige, at det for øjeblikket er helt utroligt, hvor meget klassik materiale, der kommer til salg i disse tide. Så meget at priserne falder?

Kataloget kan rekvireres på Postiljonens adresse eller herlighederne kan ses på www.postiljonen.se, fx den viste kuvert, som har en opråbspris på €15.000.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Til grin kan man altid blive

I 1840 udgav England sit første frimærke med Dronning Victoria som motiv. Det var også …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED