Da det blev offentliggjort, at Postnord havde mistet omdelingen af udlandsbreve, skrev en formiddagsavis med jubel i overskriften, at nu blev portoen for udlandsbreve nedsat til 46 kr. Efter min mening burde de have bragt avisen med sørgerand og i stedet skrevet: Danmark har verdensrekord i portosatser – både indenlands og udenlands. Det er det amerikanske tidsskrift The American Philatelist, som har bragt nyheden om Danmark som førende mht. portobetaling.
Da Folketinget afskaffede ombæringspligten for postvæsenet jublede flere borgerlige politikere: Nu kom der konkurrence på postmarkedet, og nu ville vi få billigere porto, når konkurrencen blev skærpet med flere udbydere. Hvor mange udbydere er der lige nu? Hvad skete der med portoen – mere end en fordobling. Bedre service? Ingen postkasser, og man skal bevæge sig langt og stå i kø for at sende et brev, og gad vide hvor tit, der uddeles breve i yderområderne? Et godt eksempel på, at privatisering fører til forringet service til en højere pris.
Værst af alt: Ingen frimærker! Det bliver svært at få rekrutteret nye samler – især af den yngre generation – efter nytår. Frimærker skal der ikke laves mere, kun elendige postmærker. Det bliver spændende at se, om det vil føre til færre samlere, mindre interesse for dansk filateli – især i udlandet – med efterfølgende faldende priser på det danske materiale.
Hvad med at sende julekortene i en pakke til Grønland, få frankeret med grønlandske frimærker? De laver gudskelov stadig frimærker, endda som det ses hyggelige julefrimærker. På billedet ses de sidst udgivne her op til jul. Grønland synes at holde fanen højt mht. at lave frimærker, og man kan undre sig over, at Grønland med sin umulige geografi og uendeligt lange afstande mellem byerne kan opretholde et postvæsen i fuld funktion – endda med lavere porto end i Danmark – men det kan vi ikke.

Af Otto Kjærgaard
